Cykelholdet Team Odd Fellow

Team Odd Fellow cykler Danmark rundt fra 25. til 31. maj for at skaffe midler til hospicearbejdet i Danmark.
Tirsdag den 28. maj besøgte Team Odd Fellow's 30 ryttere og deres følge Hospice Djursland.
Besøget var lagt ind på rutens 4. etape, som gik fra Viborg til Ebeltoft.

Team Odd Fellow gav økonomisk støtte projektet Historierne på væggen - Livsbilleder på Hospice Djursland, så det var med glæde vi kunne vise dem billederne på væggen ved stue 15 og bogen selvfølgelig - et helt konkret resultat af cykelholdets hårde arbejde på de danske landeveje. 

Rytterne blev budt velkommen af souschef Helle Dalby. Efter der var blevet serveret en lille forfriskning, fortalte frivillige Helle Hallberg om sin oplevelse af at være en del af projektet.
Det var et givende møde for både os på Hospice Djursland og for rytterne, hvor af en af dem sagde: "Det har givet mig ekstra styrke i benene at besøge jer."

Hospice Djursland ønsker Team Odd Fellow medvind på resten af Touren.